← Tilbage til forum

Kim Olsen 22. Jun 2026 kl. 16:53

Multiværksted

Så er det åbent i det nye multi værksted.
Her kan I skrive jeres ønsker til hvilke aktiviteter I godt vil have til at foregå.
Ønsker I eks. Keramik , Glas pustning etc etc så skriv det her

Svar (2)

Ewan 24. Jun 2026 kl. 17:27
Storformat print.
Næsten alle kan på et eller andet tidspunkt få brug for et print, enten i et beskedent A3 format, eller måske ville drømmen være at kunne printe i A1 format. Tænk, 60 x 80 centimeter! Men sådan et udstyr er dyrt at investere i, hvis man kun bruger det en enkelt gang eller tre, og det kan såmænd også være dyrt nok at få det printet hos en printshop. Men hvis udstyret stod i multiværkstedet og kun kostede materialeprisen, så ville muligheden pludselig være indenfor rækkevidde - også økonomisk, for det er ikke dyrt at lave sådan et print (medmindre man printer 10 fuldfarve billeder i max. størrelse)
Ewan 24. Jun 2026 kl. 17:52
Yep, mig igen. Jeg sad tilfældigvis ved computeren da dette forum blev lagt ud ;)
En folieskærer.
En folieskærer bruges hovedsageligt til skilteproduktion, selvom egentlig kun fantasien sætter grænsen for, hvad den kan bruges til. Man skærer folie i de enkelte farver og så kan man bygge illustrationer op (skilte som indkørsel eller parkering forbudt, eller tilladt).
Et eks. kunne være, hvis man ville lave Anders And, så ville man starte med at skære den sorte silhuet, der udgør hans stregtegning. Så ville man skære hans gule næb, hvide øjne, hans blå sømandstrøje og hans røde butterfly og lægge dem ovenpå den sorte silhuet. Og vupti.., Anders. Og sådan noget folie holder som regel 10 år eller mere uden at falme.
Som med storformatprinteren er det maskineriet der er den store investering. De enkelte ting man producerer ruinerer ingen.
Jeg har f.eks. et skilt, til at holde orden på mit værktøj i værkstedet: http://www.multiværkstedet.dk/e/bill/1.jpg

Skriv et svar